Stålhjerte

Stålhjerte er 1. bind i serien Fortropperne af Brandon Sanderson.

For ti år siden forvandledes en række mennesker og fik særlige evner. De blev kaldt de episke, og kort tid efter overtog de kontrollen med verden gennem magt. Nu styrer de verden med hård hånd, og almindelige mennesker lever i evig frygt for at de bliver de næste tilfældigt dræbte.
Det tidligere Chicago regeres af Stålhjerte, en epiker som er usårlig, kan flyve og er meget stærk. Men som alle epikere har også Stålhjerte en svaghed, og 18-årige David gemmer måske på nøglen. For ti år siden så han Stålhjerte dræbe hans far, men ikke før hans far sårede ham. Stålhjerte dræbte efterfølgende alle vidner, med undtagelse af David, og gjorde sit bedste for at slette alle spor.
Siden den dag har David drømt om hævn, og har brugt al sin tid på at udforske de episke og finde deres svagheder. Og nu har han en plan for hvordan han kan dræbe Stålhjerte.
Men han kan ikke gennemføre planen alene, og derfor opsøger han Fortropperne, en gruppe af almindelige mennesker som kæmper mod de episke og dræber så mange af dem som muligt. Vil det lykkes David at overbevise dem om at hans plan kan virke - og vil de overhovedet hjælpe ham?

Jeg var så heldig at få både Stålhjerte og efterfølgeren Ildkamp af forlaget DreamLitt til Bogbloggertræffet i 2015. For en superheltefan som mig var bogen en jeg bare måtte læse, og forsiden alene gav mig store forventninger til indholdet. Og jeg blev absolut ikke skuffet. Bogen byder på masser af action, nervepirrende spænding, dystopiske scenarier og en historie som holder læseren fanget fra første til sidste side. Sproget er letlæst og medrivende, og specielt holder jeg meget af forfatterens beskrivelser af det dystopiske Chicago som er henlagt i evigt mørke og hvor mange almindelige mennesker lever under gaderne. Flydende, dystert, og alligevel fortalt med en god portion humor som letter på tonen i bogen der ellers godt kunne risikere at blive temmelig deprimerende og sort.
Handlingen er original og fantastisk godt skruet sammen. Jeg er vild med idéen om at det er de almindelige mennesker som er heltene og ikke de episke personer i kostumer og med superkræfter. Jeg kunne dog godt tænke mig at de episke blev beskrevet en smule mere nuancerede i stedet for bare at være supermennesker uden moral eller empati, men man er i hvert fald ikke i tvivl om hvem skurkene er. Fortropperne er derimod mennesker af kød og blod, med følelser, motiver og genkendelige handlemønstre. Hævn er en fremtrædende følelse hos de gode som i mange tilfælde, blandt andet hovedpersonen Davids, har viet hele deres liv til at dræbe de episke og vælte dem fra magten. Det er måske ikke så sundt, men fuldt forståeligt, ikke mindst i Davids tilfælde fordi man netop kender hans forhistorie og kan leve sig ind i de traumer faderens drab gav ham. Og da det er David der fortæller historien, ovenikøbet som jeg-fortæller, lever man sig også ekstra ind i netop hans følelser.
Bogen er absolut værd at læse, og kan varmt anbefales både til superheltefans og til læsere af science fiction og dystopier. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien, og kan næsten ikke vente på at de resterende bind bliver oversat til dansk. Heldigvis skulle de begge udkomme i år, så ventetiden bliver ikke alt for lang.

Se også forfatterens hjemmeside.