Drømmemageren er en fantasybog af Sofie Magnus.
Joanne er 26 år og arbejder som udenrigskorrespondent. Hun er meget optaget af at finde frem til sandheden, og lever med begge ben solidt plantet i virkeligheden. Hun er vant til at leve livet farligt, da hendes arbejde ofte fører hende ind i krigzoner, men selv rutinerede journalister kan blive bange, og da en bombe eksploderer tæt på hende under en opgave i Bagdad, søger hun tilflugt i en lille butik. Her møder hun den gamle kone Fatima, som fortæller hende en helt utrolig historie. Fatima stammer nemlig fra en anden verden, men har siden hun var barn rejst til andre verdener. Verdener, som danner udgangspunkt for mange af de historier og eventyr som Joanne kender. Fatima hævder, at hun har evnen til at besøge mennesker i deres drømme, og at det er på den måde hun inspirerer mennesker til at skrive de kendte historier ned. Men det er ikke ufarligt at rejse imellem verdenerne. Ud over de farer de forskellige verdener rummer er der også væsener, kaldet Vogterne, som forsøger at stoppe rejsen mellem verdenerne. Og nu har Fatima så brug for Joannes hjælp, for Vogterne har fundet hende.
Joanne er dybt skeptisk, men lover at vende tilbage dagen efter og høre resten af historien. Hun har ingen intentioner om at vende tilbage, men efter en nats research er hun alligevel blevet så nysgerrig at hun opsøger Fatima igen. Men den lille butik er forsvundet, og kun et foto på vejen fortæller Joanne at det ikke er noget hun har drømt.
Joanne beslutter sig for at tage rejsen til Peru, hvor Porten til de andre verdener, ifølge fotoet, skulle befinde sig. Da hun kommer frem møder hun den flotte Pablo som selv har rejst med Fatima da han var barn. Han lover at vise hende Porten, og tager hende med til sin landsby. Men før de når at besøge Porten dukker Vogterne op i landsbyen. De vil have fat i Joanne og Pablo for at forhindre dem i at rejse og udbrede viden om de andre verdener. Det lykkes de to at flygte til en anden verden, og så starter historien for alvor. For ikke alt er fryd og gammen i de andre verdener. Krigen truer mellem de der vil rejse og de der vil forhindre brugen af Porten, og det er op til Joanne at stoppe den.
Da jeg hentede Helbrederen hos EgoLibris´ stand til BogForum spurgte de mig, om jeg ikke også kunne tænke mig at anmelde Drømmemageren. Jeg havde ikke hørt om bogen, men sagde alligevel ja tak. Og det er jeg glad for at jeg gjorde, da jeg ikke er sikker på jeg ellers ville have opdaget den fandtes.
Sproget er rigtig godt, med masser af levende beskrivelser og et flow som gør at man ikke kan undgå at leve sig ind i bogen. Plottet er ret originalt - jeg er i hvert fald ikke stødt på noget lignende før - og de mange referencer til kendte historier og eventyr fungerer rigtig godt, og er med til at gøre bogens univers(er) genkendelige for læseren. Idéen med at rejse mellem forskellige verdener er ikke ny inden for fantasygenren, men jeg synes det er lykkedes forfatteren at tilføje noget nyt og anderledes til konceptet.
Som titlen antyder har drømme en stor plads i historien. Både gennem Fatimas evne til at påvirke mennesker gennem deres drømme, men også gennem de mange væseners drømme om frihed og fred. Udover drømmetemaet er Drømmemageren fyldt med kærlighed - specielt mellem Joanne og Pablo -, kampen mellem godt og ondt, frihed, krig og fred.
Bogen er fantastisk spændende og er svær at slippe. Personerne virker realistiske og menneskelige, og specielt Joanne kommer man helt ind under huden på. Ikke mindst fordi hun er bogens jeg-fortæller, hvilket næsten altid gør hovedpersonen mere levende over for læseren. Faren ved jeg-fortællere er, at de andre personer i bogen ofte bliver endimensionelle fordi de kun ses fra fortællerens synsvinkel, men det er ikke tilfældet med denne bog. Alt i alt en bog som bestemt er værd at læse. Der skulle eftersigende være en to´er på vej, og jeg håber det er rigtigt, for jeg er absolut ikke færdig med Joannes historie og bogens univers.
2 kommentarer:
Tak for din skønne anmeldelse. Den var gået min næse helt forbi :) Tusind tak.
Med venlig hilsen
Sofie Magnus.
Selv tak.
Send en kommentar