Kragetaleren er 1. bind af fantasytrilogien Vildvæsner af Jacob Grey.Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.
Det første minde Caw har er hans forældre der skubber ham ud af vinduet i hans værelse. Men Caw hverken dør eller bliver kvæstet. I stedet flyver en flok krager ham i sikkerhed. Siden dengang har han boet i en rede i parken sammen med kragerne. Caw kan nemlig tale med krager, og kragerne hjælper ham med at skaffe mad og passer på ham.
Men en gang imellem længes Caw efter livet som menneske, og han betragter ofte en familie hvis hus ligger tæt på parken, og drømmer at han bor sammen med dem. Da en flok fanger en aften flygter fra det nærliggende fængsel bliver Caw sat på sporet af sin egen fortid. Han og hans krager redder faren og pigen Lydia fra fangerne, og mens faren betragter Caw med mistænksomhed, så kan Lydia ikke lade være med at opsøge ham.
Men de flygtede fanger er dødsensfarlige, og det viser sig at de har mere tilfælles med Caw end man skulle tro. For fangerne er vildvæsner - mennesker der kan kommunikere med dyr - og deres mål er at bringe den frygtede Spindemand tilbage. Hvis Caw skal overleve og besejre fangerne må han lære at bruge sine egne evner. Men det er ikke let...
Bogen er svær at genrebestemme da den placerer sig på grænsen mellem fantasy og gys, og tonen i bogen er meget dyster og mørk. Samtidig er den fyldt med spænding og overnaturlige elementer. Handlingen er godt skruet sammen, og en del af historien fortælles gennem Caws flashbacks som langsomt fører Caw - og læseren - på sporet af Caws glemte fortid hvilket fungerer rigtig godt. Sproget er let og flydende, og bogen er derfor hurtigt læst.
Beskrivelserne af den by hvor Caw lever er rigtig gode, og man ser de mange forladte bygninger for sig og mærker den mørke side som byen gemmer på. Det hjælper også at bogen er svær at slippe, da spændingen holder hele vejen igennem. Personerne, med undtagelse af Caw, virker noget flade, og jeg syntes aldrig jeg rigtig lærte dem at kende.
Heldigvis er hovedpersonen Caw en person som man ikke kan lade være med at leve sig ind i og holde af. Hans ønske om at finde ud af hvem han er og hvor han kommer fra, og hans følelser over for forældrene, som er en blanding af kærlighed og uforståenhed over hvorfor de smed ham væk, er fint beskrevet, og Caw virker på en gang sårbar og stærk. Det er med til at gøre ham både vedkommende og ægte, og til at holde læserens interesse fanget.
Kan man godt lide den lidt mørkere fantasy vil man sikkert også kunne lide Kragetaleren, og der er ingen tvivl om at jeg skal have læst de næste bind i serien når de udkommer, så jeg kan finde ud af hvordan Caws historie ender.
Det første minde Caw har er hans forældre der skubber ham ud af vinduet i hans værelse. Men Caw hverken dør eller bliver kvæstet. I stedet flyver en flok krager ham i sikkerhed. Siden dengang har han boet i en rede i parken sammen med kragerne. Caw kan nemlig tale med krager, og kragerne hjælper ham med at skaffe mad og passer på ham.
Men en gang imellem længes Caw efter livet som menneske, og han betragter ofte en familie hvis hus ligger tæt på parken, og drømmer at han bor sammen med dem. Da en flok fanger en aften flygter fra det nærliggende fængsel bliver Caw sat på sporet af sin egen fortid. Han og hans krager redder faren og pigen Lydia fra fangerne, og mens faren betragter Caw med mistænksomhed, så kan Lydia ikke lade være med at opsøge ham.
Men de flygtede fanger er dødsensfarlige, og det viser sig at de har mere tilfælles med Caw end man skulle tro. For fangerne er vildvæsner - mennesker der kan kommunikere med dyr - og deres mål er at bringe den frygtede Spindemand tilbage. Hvis Caw skal overleve og besejre fangerne må han lære at bruge sine egne evner. Men det er ikke let...
Bogen er svær at genrebestemme da den placerer sig på grænsen mellem fantasy og gys, og tonen i bogen er meget dyster og mørk. Samtidig er den fyldt med spænding og overnaturlige elementer. Handlingen er godt skruet sammen, og en del af historien fortælles gennem Caws flashbacks som langsomt fører Caw - og læseren - på sporet af Caws glemte fortid hvilket fungerer rigtig godt. Sproget er let og flydende, og bogen er derfor hurtigt læst.
Beskrivelserne af den by hvor Caw lever er rigtig gode, og man ser de mange forladte bygninger for sig og mærker den mørke side som byen gemmer på. Det hjælper også at bogen er svær at slippe, da spændingen holder hele vejen igennem. Personerne, med undtagelse af Caw, virker noget flade, og jeg syntes aldrig jeg rigtig lærte dem at kende.
Heldigvis er hovedpersonen Caw en person som man ikke kan lade være med at leve sig ind i og holde af. Hans ønske om at finde ud af hvem han er og hvor han kommer fra, og hans følelser over for forældrene, som er en blanding af kærlighed og uforståenhed over hvorfor de smed ham væk, er fint beskrevet, og Caw virker på en gang sårbar og stærk. Det er med til at gøre ham både vedkommende og ægte, og til at holde læserens interesse fanget.
Kan man godt lide den lidt mørkere fantasy vil man sikkert også kunne lide Kragetaleren, og der er ingen tvivl om at jeg skal have læst de næste bind i serien når de udkommer, så jeg kan finde ud af hvordan Caws historie ender.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar