Erik Jernhånd af Kristoffer J. Andersen er et rablende riddereventyr, som gør tykt grin med ridder- og eventyrgenren.
Erik er blevet gjort arveløs af sin far, til fordel for sin bror John, som godt nok ikke har nogen ridderfærdigheder, men som til gengæld er en dygtig administrator. Erik, som hele sit liv har trænet i at være ridder, med udgangspunkt i hans helt, Prins Constantin, drager derfor ud for at redde en prinsesse, så han alligevel kan blive konge. Men det er slet ikke så let at være ridder i Eriks verden mere. Erik får under rejsen ledsagelse af tyven Alikazar, som han redder fra fængslet mod at han går i tjeneste som Eriks væbner indtil Erik har reddet prinsessen, prinsen og kvindebedåreren Don Marco, og troldkvinden Maria, som han redder undervejs.
Det viser sig, at prinsesse Honninghår slet ikke er bortført, men at hendes far i stedet har lavet en konkurrence, hvor den der morer ham mest får prinsessen og det halve kongerige. Midt under konkurrencen bliver prinsessen alligevel bortført af en drage, og Erik og hans venner drager afsted for at befri hende. Men først skal de finde den rigtige drage, og det er slet ikke så nemt. Og hvem er Den Sorte Mand, som heksen advarer dem om, og hvad er Demo-Kraken som han kan vække? Eriks ridderfærdigheder kommer på sin prøve, og han er ikke den eneste der ønsker at befri prinsessen. Og hvad med den mystiske tyv Q, som Eriks rejseselskab hele tiden støder ind i?
Meget morsom bog, som gør tykt grin med ridder- og eventyrgenren. F.eks. fortolkningen af eventyret om De Tre Bukkebruse, som slet ikke opfører sig som i eventyret. Læs den hvis du trænger til et godt grin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar