onsdag den 16. december 2020

Moreta: Dragonlady of Pern

Moreta: Dragonlady of Pern er 7. bind af fantasyserien The Dragonriders of Pern, skrevet af Anne McCaffrey. 

Moreta er leder af Ruathas drageryttere, og ser frem til den dag, hvor hendes dronningedrage lægger sine æg. Tiden nærmer sig, men glæden overskygges snart, da en mystisk sygdom breder sig blandt mennesker og dyr. Pern er i fare, og bliver der ikke fundet en kur, vil der ikke være flere ryttere tilbage, til at brænde Tråd af. 
Men at finde en kur kræver samarbejde mellem såvel ryttere og helere, som lords af de forskellige borgsamfund, og med indbyrdes intriger, magtkampe og stigende frygt og mistillid, vil det kræve et mirakel at få hele Pern til at arbejde sammen. Og tiden er ved at løbe ud. 

Det er nogle år siden, at jeg læste de første bind i serien, og jeg havde glædet mig til et gensyn med Perns drager. Desværre kunne bogen ikke leve op til mine forventninger, hvilket formodentlig skyldtes en blanding af manglende interesse i personerne, og bogens gennemgående tema om en dødelig pandemi, som, verdenssituationen taget i betragtning, var lidt for relaterbar for mig, og ødelagde en del af fornøjelsen for mig. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg læser serien i den rækkefølge bøgerne blev udgivet, i stedet for kronologisk, da der stadig bliver udgivet bøger i serien, og kronologien derfor ændrer sig hele tiden. Derfor har bogen en anden bind-angivelse på Goodreads, hvis man skulle undre sig. 
Sproget var flydende, men jeg kunne godt mærke, at bogen har nogle år på bagen, da det til tider virkede en smule bedaget. Beskrivelserne var livagtige og billedskabende, og de mange selvopfundne ord var med til at gøre Pern levende for mig. 
Universet er gennemført og originalt, og balancerer på grænsen mellem science fiction og fantasy, med genmanipulationer, rumkolonisering og sygdomsforskning på den ene side, og et middelalderligt samfund, drager og drageryttere på den anden side. Personligt forstyrrede science fiction-elementerne mig en smule, og jeg ville have foretrukket mere fokus på fantasydelen, men det er en personlig præference, for blandingen fungerer fint og logisk. 
Handlingen er godt skruet sammen, og så slutter bogen på en måde, jeg ikke havde forventet. Historien er spændende, og fyldt med drager, politik, interne magtkampe, kærlighed, pligt, luftkampe, væddeløb og en verdensomspændende pandemi, som gav lidt for mange nutidige associationer.  
Personerne er menneskelige, men desværre følte jeg aldrig rigtigt, at jeg kom ind under huden på nogen af dem. Synsvinklen skifter mellem Moreta, som er leder af dragerytterne, Alessan, som er lord og borgherre, og Capiam, som er heler, hvilket giver et fint billede af, hvordan tre forskellige grupperinger i samfundet forsøger at stoppe pandemien. Problemet var bare, at personerne overhovedet ikke sagde mig noget, og jeg havde, trods et fint persongalleri bagest i bogen, svært ved at holde dem ude af hinanden. Det hjalp heller ikke, at der er rigtig mange navne at holde styr på, og at mange af dem ligner hinanden. Jeg kan derfor heller ikke rigtig sige noget om de tre hovedpersoner, udover at de alle tre var modige og pligtopfyldende. Og bipersonerne kunne jeg slet ikke holde styr på. 
Moreta: Dragonlady of Pern var ikke en dårlig bog, men desværre sagde personerne mig ikke rigtig noget, og havde jeg vist, at den handlede om en pandemi, med lidt for genkendelige symptomer, havde jeg ikke kastet mig over den på dette tidspunkt. Jeg er nemlig ret sikker på, at det var med til at nedsætte både min interesse og min fornøjelse at læse en bog, der, med undtagelse af dragerne, mindede lidt for meget om virkeligheden i 2020. Er man fan af serien, vil jeg stadig anbefale, at man læser bogen, men vent, til vi ikke selv står i midten af en pandemi. Det tror jeg nemlig vil hjælpe en hel del på læseoplevelsen. 

4 kommentarer:

Charlotte (MotherOwl) sagde ...

Jeg synes faktisk heller ikke at denne bog var så god som de andre i serien, forvirrende, næsten rodet og uden at man virkelig kom ind under huden på nogen af hovedpersonerne. Den er ikke min favorit i serien - jeg ville også foretrække mere fantasy og mindre SF ;)

Kirsten Bloch sagde ...

@Charlotte. Godt at vide, at det ikke kun var mig, der havde det svært med denne bog, og ikke følte, at jeg kom ind under huden på hovedpersonerne. Jeg forstår ikke helt, hvorfor sci-fi-elementerne skal være der (selvom jeg godt ved, at McCaffrey selv betragtede sig som sci-fi-forfatter), for jeg synes ikke, de giver noget til historien, og sammenblandet med pandemi-temaet, så blev det hele noget rodet, og samtidig lidt for aktuelt. Det var ikke lige det, jeg havde behov for at læse lige nu:)

Piskeriset sagde ...

Jeg er helt enig. Elskede de første bøger i serien, men denne her var bare ikke lige så god. Har overvejet at læse videre i serien men har også hørt, at den bliver ret scifi-agtig, og det er jeg ikke frisk på (også selvom jeg elsker scifi).

Kirsten Bloch sagde ...

@Piskeriset. Nej, desværre. Jeg har stadig planer om at læse videre i serien, men er noget spændt på, om det øgede sci-fi-fokus ender med at ødelægge serien for mig. Jeg har dog også hørt, at sci-fi-delen varierer meget afhængigt af, hvilken periode de forskellige bøger foregår i, så håber, nogle af dem stadig beholder fantasyfornemmelsen.