Prudence er datter af en varulvealfa og Englands (og måske verdens) eneste Sjælesluger. Af politiske grunde blev hun som spæd adopteret af en vampyr, hvilket betyder at hun er vokset op som en del af hele tre fraktioner af Englands overnaturlige befolkning. Og Prudence er ikke helt almindelig. Hun har nemlig evnen til at stjæle vampyrer og varulves skikkelser og gøre dem dødelige, men i modsætning til sin mor kan hun selv påtage sig deres skikkelser og evner.
Og det har givet hende en del problemer. Halvdelen af den overnaturelige befolkning hader hende, og hun passer heller ikke ind blandt menneskene. Hendes forældre har, på trods af deres anstrengelser for ikke at gøre det, forkælet hende en del, men Prudence kan ikke lade være med at føle, at hun mangler noget.
Da Lord Akeldama forærer hende et luftskib og samtidig giver hende en hemmelig mission, må Prudence for første gang lære at stå på egne ben. Missionen fører hende til Indien, hvor der lurer hidtil ukendte overnaturlige farer, i jagten på hendes adoptivfars forsvundne te. Det går dog snart op for hende, at der er mere på spil end te, og hun får brug for både sine venners og egne evner, hvis hun skal klare sig helskindet igennem opgaven.
Jeg var vild med forfatterens Soulless-serie, så da jeg opdagede at hun har skrevet en spin of-serie om Alexias datter, var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i den. Og da bogen også handler om vampyrer, passede den perfekt ind i oktobers læsetema.
Jeg må dog indrømme, at jeg blev en smule skuffet. For selvom bogen er både godt skrevet og morsom, så levede den for mig ikke helt op til Soulless-serien. Og det skyldtes personerne. Hvor jeg elskede Alexia, så havde jeg det noget svært med hendes datter og de andre børn af personer fra Soulless-serien sagde mig ikke ret meget. For mig var Prudence barnlig, selvoptaget, manipulerende, forkælet og stædig, og samtidig temmelig naiv, og det var en blanding som gjorde det svært for mig at komme igennem bogen. At hun samtidig opfører sig på en måde, som på ingen måde passer sig for en victoriansk lady, gjorde det endnu sværere at leve sig ind i hende, og jeg tilbragte en stor del af bogen med at være irriteret på hovedpersonen. Hvilket er synd, for handlingen var godt skruet sammen, og plottet var genialt og meget originalt - jeg har ikke tidligere læst en bog hvor te spillede en så central rolle. Bipersonerne sagde mig heller ikke ret meget, med undtagelse af de originale personer fra den første serie, som gæsteoptræder undervejs.
Alligevel kunne jeg ikke lade være med at more mig over plottet, og selvom der var lige lovlig meget fokus på luftskibe i bogen, så var historien spændende, og fyldt med action, varulve, vampyrer, indisk mytologi, kidnapning, kærlighed, opfindelser og te. Der var også nogle ret interessante betragtninger omkring Englands holdning til de indfødte befolkninger i imperiet, og universet udvidede sig betragteligt med nye overnaturlige væsener.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, masser af humor og noget jeg kun kan kalde "britiskhed". Alt kan løses med te, at finde den rigtige hat er essentielt, og høflighed er i højsædet, selv midt under fjendtligheder.
Alt i alt var det en god bog, på trods af hovedpersonen, og selvom den ikke levede helt op til forfatterens tidligere serie, så er jeg dog alligevel så nysgerrig, at jeg vil læse resten af serien. Ikke mindst for at se mere til personerne fra den tidligere serie, som stadig er fantastiske.
Se også forfatterens hjemmeside.
2 kommentarer:
Ah, æv. Jeg elskede også Soulless, men jeg er bange for, at jeg også vil blive irriteret/skuffet over hovedpersonerne ud fra din beskrivelse :-/
Mvh,
Den lille Bogblog
@Piskeriset. Jeg håber lidt at personerne udvikler sig mere i andet bind i serien, så alt er ikke tabt endnu. Og bogen var ikke dårlig - den levede bare ikke op til Soulless-serien.
Send en kommentar