Selvom det lykkedes Prudence at slippe uskadt fra eventyret i Indien og redde varaberne, så var det ikke uden konsekvenser. Prudences traktat med varaberne har fået hende i unåde hos Dronning Victoria, som både har frataget hende hendes Sundowner-autoritet og kronens beskyttelse.
Og selvom det første svier lidt, så er Prudence ikke bekymret. Tværtimod er hun lykkelig over endelig at være blevet myndig og kunne bestemme selv. Og trods advarsler fra hendes forældre, er hun sikker på at hun nok skal klare sig.
I stedet er hun mere bekymret over Quesnels pludselige afrejse, og om han har besluttet sig for at droppe deres aftale om øvelse i den fysiske kærlighed.
Hun får dog snart andet at tænke på. For hendes fars vaulve opfører sig mere og mere ude af kontrol, og det går snart op for hende, at hendes far er på nippet til at bukke under for alfasygen. Eneste redning er at gøre ham permanent dødelig, og snart er Prudence på vej til Egypten med sine forældre ombord, for at de kan slå sig ned i det område som fjerner overnaturlige evner.
Men rejsen slutter ikke her, og snart er Prudence på vej til et fjernt område af Egypten for at redde de sidste varløver. En rejse, som er fuld af farer, forvekslinger, kærlighedsproblemer og parasoller.
Jeg havde det svært med Prudence i den første bog i serien, men heldigvis udvikler hun sig en del her i andet bind. Samtidig er der ikke helt så mange tekniske forklaringer på luftskibssejlads som i første bind, hvilket gjorde det nemmere for mig at følge handlingen.
Og hvilken handling. Plottet er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, luftkampe, parasoller, varvæsener, overnaturlige evner, vampyrer, kærlighed, homoseksualitet, parasoller og, ikke at forglemme, masser af te.
Historien er fortalt med humor, og skrevet i et letlæst og flydende sprog, med levende beskrivelser, og en særlig britiskhed, som gør, at bogen føles som en blanding af Jules Verne og en kærlighedsroman fra Victoriatiden. Hvis man ser bort fra Prudences noget, for den tid, atypiske frigjorthed, og de mange åbne homoseksuelle forhold.
Personerne er mere levende her i andet bind, og selvom jeg aldrig kommer til at holde ligeså meget af Prudence som af hendes mor, så kunne jeg bedre lide hende i denne bog, fordi hun endelig begynder at blive voksen og opleve modgang. Hun kommer ud over forkælelsen, og selvom hun stadig er naiv, selvcentreret og en anelse manipulerende, og jeg stadig har det svært med hendes atypiske frigjorthed med hensyn til sex, så kunne jeg bedre relatere til hende i dette bind. Det hjalp også på fornøjelsen, at Prudences forældre spiller en ret stor rolle i bogen, og jeg derfor fik et gensyn med nogle af mine yndlingskarakterer. Også bipersonerne blev mere menneskelige og nuancerede i dette bind, og selvom jeg nok aldrig kommer til at holde lige så meget af dem som personerne i Soulless-serien, så kunne jeg lide dem mere og mere, jo længere ind i bogen jeg kom.
Jeg er stadig vild med Carrigers univers, og ikke mindst den måde det hele tiden udvider og udvikler sig på, med nye væsener, teknologiske opfindelser og videnskabelige opdagelser. Og så er jeg ret vild med den måde homoseksuelle forhold bliver fremstillet som noget helt naturligt, omend ikke universelt accepteret.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg skal læse videre i serien når de næste bind engang udkommer, og hvem ved, måske ender jeg med at blive glad for Prudence.
Se også forfatterens hjemmeside.
1 kommentar:
Fedt! Nu får jeg endnu mere lyst til at læse serien :)
Mvh.
Den lille Bogblog
Send en kommentar