lørdag den 2. september 2017

Jerndronningen

Jerndronningen er 3. bind af fantasyserien Iron Fey sagaen, skrevet af Julie Kagawa.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic

Forvist fra Aldrigaldrig af sin far, kong Oberon, er Meghan vendt tilbage til menneskenes verden. Men hun er ikke alene: Ash, isprinsen, er blevet forvist sammen med hende af sin mor, dronning Mab, efter også han nægtede at opgive kærligheden imellem dem.
Meghan ønsker at vende hjem til sin dødelige familie, men selvom Sommer og Vinter har vendt hende og Ash ryggen, så har jernfeyerne ikke glemt den. Den falske konge vil have fat i Meghan, og hans folk jagter hende selv i menneskenes verden.
Meghan og Ash får brug for hjælp, hvis de skal overleve, og har derfor ikke andet valg end at opsøge eksilalfernes dronning, Leanansidhe, som har sendt Grimalkin afsted efter dem. Først vil Meghan dog have sine minder om hendes stedfar tilbage fra oraklet, noget som bestemt ikke er ufarligt.
Leanansidhe har sine egne planer, og da gamle hemmeligheder kommer for dagens lys, må Meghan sande, at intet er som hun troede.
Mens jernfeyerne vokser sig stærkere, kæmper Sommer og Vinter desperat for at redde Aldrigaldrig, og det går snart op for Meghan, at hun ikke kan undgå krigen. For kun hun har evnen til at rejse ind i jernfeyernes rige, og noget i hende kan ikke lade være med at længes tilbage.
Opgøret med den falske jernkonge nærmer sig, og snart sættes Meghan og Ashs kærlighed igen på prøve.

Tredje bind i serien er uden tvivl det bedste indtil nu.
Hvor sproget i den første bog haltede, så er der nu kommet styr på oversættelsen (med undtagelse af et enkelt ord som konsekvent bøjes forkert), og det er nu letlæst og flydende, og fyldt med fantastisk livagtige beskrivelser, som virkelig gør Aldrigaldrig og Jernriget levende.
Universet giver stadig mindelser til såvel Shakespeares alfer som filmen Labyrinth, og udvider sig stadigt med nye sagnvæsener og utroligt fantasifulde jernfeyer. Aldrigaldrig er farligt, forblændende og forførende, mens Jernriget er ødelæggende og øde, og samtidig fuldt af paralleller til vores egen verden med dens forbrugskultur, fremskridt og forurening. Det er utrolig godt tænkt, og endnu bedre virkeliggjort.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, cliffhangers og spænding, som gør bogen svær at slippe og endnu sværere at forudsige. Jeg sad flere gange helt ude på kanten af stolen mens jeg skiftevis lo og græd, og da bogen var slut, var jeg glad for at jeg har fjerde og sidste bind liggende, så jeg kan gå i gang med det, ligeså snart denne anmeldelse er skrevet færdig. For jeg er nødt til at vide hvordan det hele ender. Historien er fyldt med magi, kærlighed, venskab, forræderi, jalousi, krig, indviklede familieforhold, og sagnvæsener, alt sammen blandet med litterære referencer, mytologi og samfundskritik. Det er medrivende, spændende, magisk, og stærkt vanedannende.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg elskede dem alle sammen. Meghan er modig, stærk og stædig, med en utrolig evne til at elske. Hun udvikler sig endnu mere i dette bind, hvor hun for alvor finder ud af hvem hun er. Forholdet til Ash virker troværdigt, og selvom hun en gang imellem klokker i det, fordi hun ikke kender nok til feyernes kultur, så er man ikke i tvivl om, at kærligheden på begge sider er stærk. Ash er modig, stærk og vil gøre alt for Meghan. Men han kan også være kold, og selvom han bløder mere og mere op over for Meghan, så er han stadig bange for at få sit hjerte knust. Han er hurtig til vrede og had, og selvom han stoler på Meghan, så bekymrer han sig også konstant for hende. Puck er stærk og modig, men også såret, fordi han føler Meghan har leget med hans følelser. Alligevel elsker han hende, og kan ikke lade være med at være jaloux på Ash, hvilket gør deres i forvejen anspændte forhold endnu mere anspændt. Trekantsdramaet mellem de tre er rigtig godt beskrevet, og bliver på intet tidspunkt for meget, hvilket er rart, da det ellers hurtigt kunne blive en typisk YA-kliche, med en pige som ikke kan vælge mellem to fyre. Her er valget taget, og der er ingen vaklen, kun en lettere anspændt stemning. Også bipersonerne er godt beskrevet, og jeg var ret vild med Grimalkin, som man aldrig helt ved hvor man har, og som på mange måder minder mig om Cheshirekatten fra Alice i Eventyrland. Og så var der Oberon og Mab, som på ingen måde kan forventes at vinde prisen for årets forælder. De er naturkræfter, og lige så urokkelige som de årstider de hver især regerer over, og alligevel fornemmer man, at de ikke kan lade være med at elske deres børn. Også selvom de ikke viser det, og er bundet af deres egne regler.
Jeg var vild med bogen, og glæder mig allerede til at kaste mig over den sidste bog i serien. For mig gik alt i dette bind op i en højere enhed, og jeg elskede såvel personerne som universet og handlingen. Kan man lide tempofyldte historier med masser af magi, kærlighed, mørke universer og feer med bid, så er det her en serie man bare må læse. Jeg kan kun anbefale den, og det skader ikke, at bøgerne også er æstetisk flotte både udenpå og indeni.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: