Solens følge er 2. bind af Boris Hansens fantasytrilogi Den Ældste Myte.
Efter at have overlevet Den Ældste Myte ønsker Adrian, Phillip, Jeppe, Brille og Nadja bare at glemme det hele og leve videre i fred. Adrian savner Emma meget, og har svært ved at forlige sig med at hun er forsvundet. Han ved dog ikke hvordan han skal finde hende, og om hun igen er sig selv efter at dæmonaben tog hende over.
Der går dog ikke lang tid før det går op for de fem at Den Ældste Myte stadig er i live - og at den har indfanget seks nye personer. De 5 bestemmer sig for én gang for alle at stoppe myten. Men det er ikke nemt. For det kræver at de finder ud af hvem abens håndlanger er denne gang, og får stoppet det fremtidige mord. Og så skal de også have fundet ud af hvordan de kan tilintetgøre myten én gang for alle - og have fundet Emma.
Men der er andre kræfter på spil end dæmonaben, og snart finder de ud af, at deres liv stadig er i fare. For nogen vil slå alle ihjel der har været indblandet i myten, og deres eneste håb er at finde hjælp. En hjælp, som har været forsvundet i mange år, men som går under navnet Solens følge...
En spændende fortsættelse af serien med masser af action. Bogen er fuld af magi med masser af gys, og man kan slet ikke undgå at blive fanget ind af handlingen. Har man læst 1. bind er Solens følge et must. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse 3. og sidste bind af serien. Læs den, læs den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar