Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosenkilde & Bahnhof.
Det lykkedes ikke de 6 venner og Solens Følge at stoppe mordet på Rune, og jorden er nu indhyldet i evigt mørke. Der er dog stadig en chance for at stoppe Månens tilhængere og bringe Solen tilbage. Og svaret ligger i Sønderjylland. For kan Solens Følge og vennerne standse aben før den når frem vil Solen vende tilbage - og Den Ældste Myte begynde forfra.
Philip har sluttet sig til Månens tilhængere, men bliver mere og mere i tvivl om hvorvidt det er det rigtige valg. Efterhånden som Direktørens vanvid vokser finder Philip ud af, at der ligger mere bag Den Ældste Myte end man skulle tro. Og muligvis har Direktøren svarene i den gyldne bog.
Samtidig er Solens Følge sammen med Adrian, Nadja, Jeppe, Brille og Emma på vej mod Sønderjylland. Men undervejs bliver de lokket i en fælde af Månens tilhængere, og bliver skilt ad. Mens Nadja, Jeppe og Brille følges med Solens Følge, må Adrian og Emma finde deres egen vej.
Mens situationen mellem Månens tilhængere og Solens Følge spidser til, må vennerne forsøge at finde en måde at stoppe Den Ældste Myte på - en gang for alle. Men det er ikke nemt, for sandheden ligger mange tusinde år tilbage i tiden, og hænger sammen med et væddemål mellem Solen og Månen - og det oprindelige mordforsøg. Hvis vennerne skal stoppe Den Ældste Myte må de først finde ud af hvad myten egentlig er. Og tiden er knap. For lykkes det ikke at standse myten, aben, Månen og dens tilhængere inden 7 dage vil mørket vare evigt...
Evigt Mørke er en hæsblæsende afslutning på trilogien Den Ældste Myte. Bogen er fyldt med magi, gys og forræderi, og er smækfyldt med action. Man kommer virkelig ind under huden på hovedpersonerne, og intet er som det ser ud til. Handlingen tager nogle drejninger som gør, at det er umuligt at regne ud hvad der vil ske, og det gør bogen umulig at slippe. Bogen og trilogien kan varmt anbefales, og er noget af det bedste danske fantasy der er skrevet inden for de sidste år. Jeg er ked af, at serien er slut, men glæder mig allerede til at genlæse den.