Fornyeren er 3. og sidste bind af Veronica Roths science fiction-trilogi Divergent.
Jeannine Matthews er død, og Fours mor, Evelyn, har overtaget magten i byen. Hun har opløst faktionerne, og gjort alle faktionsløse, men nægter at rette sig efter den videobesked som Tris og hendes venner fik afspillet. I videobeskeden fortæller Edith Prior om byens og faktionernes oprindelige formål, og om hvordan det hele tiden var meningen at folk skulle forlade byen når antallet af divergenter nåede en vis procentdel af befolkningen. Formålet var at hjælpe de folk som lever udenfor byen.
Evelyn er også imod forholdet mellem Tris og Four, men det tager de sig ikke af. De bliver i stedet mere og mere forelskede i hinanden, selvom de må holde forholdet skjult for Evelyn.
Det lykkes Tris at få kontakt til modstandsbevægelsen i byen, kaldet Allegiant, som ønsker at bevare byens oprindelig formål: At hjælpe de folk der lever udenfor murene ved at forlade byen.
Sammen med sine venner og Four forlader Tris byen, men det er slet ikke ufarligt, og verden udenfor er meget større end hun troede.
Og samtidig venter det endelig opgør med Evelyn og faktionerne.
Fantastisk afslutning på trilogien med masser af spænding, action og kærlighed, og en meget overraskende slutning. Læs den, læs den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar