Kampbrødre er 3. bind af Pernille Eybyes paranormal romance-serie Blodets bånd.
Efter 20 år i fangenskab er Zan, Kassies rigtige skaber, dukket op, og har tvunget Kassie til at tage med sig. Han har givet hende et nyt navn, Ekko, og tvinger hende til at jage for sig. Samtidig forsøger han af al sin magt at få Kassies minder til at dukke op igen. For kun når Kassie kan huske sin fortid som Helena kan Zan få sin elskede tilbage.
Men Kassie ønsker ikke at huske fortiden - ikke hvis den indeholder Zan. Hun ønsker bare at vende hjem til sine søstre - og Leo.
Leo har svært ved at acceptere Kassies vampyrside, og søger hjælp hos heksen Liliana. Da han opdager sandheden om den magt Zan har over Kassie, sværger han at lære at kontrollere sine kræfter, så han kan dræbe Zan og befri Kassie.
Samtidig lærer Viking mere om Kassies fortid i sit fangenskab hos Hyænedrengene og deres mystiske leder Archer, som var Helenas bror.
Kan Kassie, Leo og Viking overleve og overvinde Hyænedrengene, Archer og Zan?
Endnu et actionfyldt bind i serien med masser af spænding, gys, magi og kærlighed. Serien bliver bare bedre og bedre, og kan varmt anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar