Dæmonens hævn er 1. bind af serien Hex Hall skrevet af Rachel Hawkins.
Sophia Mercer, kaldet Sophie, er 16 år gammel og heks. Hun bor sammen med sin mor som er et almindeligt menneske, og har aldrig mødt sin far som er troldmand.
Da én af hendes trylleformularer slår fejl i helt spektakulær grad bliver hun sendt på kostskolen Hecate Hall. Men det er ikke en helt almindelig kostskole: Hecate Hall, kaldet Hex Hall, er en opdragelsesanstalt for hekse, alfer og formskiftere som har problemer med at indordne sig i den almindelige verden.
Sophie møder værelseskammeraten Jenna som er vampyr, og finder hurtigt ud af, at ikke alt er som det skal være på kostskolen. For Jennas tidligere værelseskammerat blev myrdet - og Jenna er den hovedmistænkte!
Samtidig opdager Sophie at der er ting hun ikke ved om sin familie. Ting, som kan få hende slået ihjel!
Hvis Sophie skal overleve og finde morderen må hun lære at bruge sine evner og finde ud af hvem hun kan stole på.
Spændende humoristisk paranormal romance-serie. Jeg slugte bogen og kan bestemt anbefale den. Der er indtil videre udkommet 3 bind af serien på dansk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar