fredag den 29. august 2025

Book Haul #8

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

August går på hæld, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens nyanskaffelser frem. Og for en gangs skyld lykkedes det mig faktisk at overholde mit forsæt om ikke at købe bøger hele måneden igennem. Lidt nyt til reolen er det dog blevet til, blandt andet takket være et par søde forlag. 
Lad os se hvad august bidrog til reolerne. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I august modtog jeg 2 anmeldereksemplarer fra søde forlag. 
Bøgerne er:

Mads Schack-Lindhardt: Khessa (Nattens skygger 3). Forlaget DreamLitt. 

Gry Kappel Jensen: Blod, sne og sod (Eventyrsagaerne 2). Turbine forlaget. 

Fra The Broken Binding modtog jeg 2 bøger, nemlig abonnementsbøgerne fra juli og august.
De er:

Raymond E. Feist: A Darkness at Sethanon (The Riftwar Saga 3)

Rebecca Roanhorse: Black Sun (Between Earth and Sky 1)

Helt undlod jeg dog ikke at svinge kreditkortet i august. Det blev til 3 tegneserier hos Fantask, nemlig:

Morris og Goscinny: Billy the Kid (Et Lucky Luke pletskud)

Goscinny og Uderzo: Obelix og Co. Aps (Asterix 23)

Walthéry og Sirius: Øen i stratosfæren (Natacha 24)

Og sidst, men ikke mindst, købte jeg 2 Funko Pops hos Imusic. 
De er: 

Gomez Addams (The Addams Family 1548)

Wednesday Addams (The Addams Family 1549)

I alt flyttede 4 bøger, 3 tegneserier og 2 Funko Pops ind i perioden 3.-29. august. Af dem er 2 anmeldereksemplarer, 2 abonnementsbøger og 3 med sprayed edges. 2 er på engelsk. 
I september kommer der to Book Haul-indlæg på bloggen. Det ene indlæg bliver min Book Haul fra Fantasyfestivalen, som, hvis det går som det plejer, bliver enorm, og det andet indlæg bliver månedens ordinære Book Haul, som helst ikke skulle blive så stor igen, selvom stakken formodentlig bliver større end augusts. Dels har jeg et par forudbestillinger fra The Broken Binding, som skulle dukke op i august, og så skulle der også snart lande et par Kickstarter-udgaver, som blev købt for længe siden. Jeg håber dog at kunne holde kreditkortet i ro bortset fra under Fantasyfestivalen, så jeg ikke går helt fallit i september. 

lørdag den 2. august 2025

Book Haul #7

Ny måned = ny Book Haul. 
Kalenderen siger august, og det er derfor blevet tid til at vise julis nyanskaffelser frem. En stak, der, grundet flere impulskøb i månedens løb, blev noget større end forudset, hvilket bestemt ikke var planen med så kort tid til årets indkøbsorgie aka Fantasyfestivalen. 
Men lad os se på, hvad jeg fik købt.

Fra The Broken Binding modtog jeg 2 forudbestillinger og min abonnementsbog for juni. Alle 3 bøger har sprayed edges og særlige endpages. Abonnementsbogen har et printet omslag under smudsomslaget, og de 2 andre bøger har folie under smudsomslaget og er også signerede af forfatterne. 
Bøgerne er:

Raymond E. Feist: Silverthorn (The Riftwar Saga 2)

R J Barker: Heart of the Wyrdwood (The Forsaken 3)

Mark A. Latham: The Last Vigilant (Kingdom of Oak and Steel 1)

Hos Saxo købte jeg 3 bøger i månedens løb. Heraf var 1 en forudbestilling, 1 helt ny udgivelse og 1 impulskøb. 
Bøgerne er:

Julie Kagawa: Fateless (Fateless 1)

Alexis Hall: Paris Daillencourt er ved at smuldre (Winner Bakes All 2)

Ryan Cahill: Of Empires and Dust (The Bound and the Broken 4)

Jeg var i Bog & Idé for at købe fødselsdagsgaver til familien, men endte også med 3 bøger til mig selv. 
De er:

Lucy Score: Story of my life - klar til et nyt kapitel (Story Lake 1)

Garmark, Remar og Thorsteinsson: Døden på Bogmessen (Hoff-serien 6)

Garmarl, Mortensen, Remar og Thorsteinsson: Døden på Krimimessen (Hoff-serien 7)

Føtex holdt bogudsalg, så der røg 3 bøger ned i indkøbskurven til den voksende bogstak.
Bøgerne er:

Karen Inge Nielsen:
Færgemanden (En grænselandskrimi 1)
Dødedansen (En grænselandskrimi 2)

Holly Hepburn: Hjem til Brightwater Bay

Sidst, men ikke mindst, fik jeg foræret en 3d-printet drage i sommerferien, så nu har jeg en ægte bogdrage til at vogte over biblioteket.

I alt flyttede 12 bøger og 1 drage ind i perioden 29. juni til 2. august. Af dem er 3 forudbestillinger, 1 abonnementsbog, 3 særudgaver, 2 signerede, 7 impulskøb og 1 gave. 5 er på engelsk. 
I august har jeg ikke planer om flere bogindkøb, da jeg ved, jeg kommer til at købe mange i september, men har dog kig på et par nye tegneserier, og så har jeg både en abonnementsbog og en forudbestilling eller to på vej fra The Broken Binding. 

fredag den 1. august 2025

Læsestatus for juli

Så blev det august, og det er blevet tid til at gøre status over måneden, der gik. 
Juli var en noget blandet omgang, både vejr- og indholdsmæssigt. Fra sol og varme til regn i stride strømme (bogstaveligt talt), og fra ferie til tandlægebesøg og sygdom. 
Måneden startede ud med sommerferie, hvor jeg både fik klaret et par huslige projekter og var på en dejlig familietur til Norge. Otte dage til Hemsedal med mine forældre, bror, svigerinde, nevø og niece, hvor vi, med undtagelse af en enkelt dag, havde solskin og høje temperaturer hele ferien. Det blev til skønne ture til højfjelde og de nærliggende dale, familiehygge i hytten, dejlig mad, is i solen, UNO-spil (hvor jeg blev slagtet af mine niece), fødselsdagsfejring for min nevø og masser af læsning. 
Jeg nåede også at få en uge hjemme hos mig selv, før jeg skulle begynde på arbejde igen, hvor jeg virkelig kunne slappe af. 
Arbejdsmæssigt bød juli på Fantasyfestival-arbejde, hvor det begynder at spidse til, og udlånsvagter. 
På hjemmefronten bød juli på ikke mindre end to tandlægebesøg med en uges mellemrum. Først kontrol efter junis nye krone, og ugen efter en akut rodbehandling efter voldsomme smerter i samme krone. Sidstnævnte betød, at jeg nu er på penicillin, efter mit ansigt hævede op, og for at slutte juli helt af fik jeg samtidig det, der enten er en meget kraftig forkølelse med ondt i halsen eller en mild omgang corona, på halsen. Ikke lige den månedsafslutning jeg havde håbet på. 
Læsemæssigt havde jeg til gengæld den bedste måned i halvandet år. Og det endda selvom det ikke blev til megen læsning den sidste uge grundet tandsmerter og sygdom. Jeg fik ikke færdiglæst nogen anmeldereksemplarer, men fik til gengæld læst både en del fra reolerne, hvoraf nogle af bøgerne havde stået der ulæst i flere år, og et par helt nyindkøbte bøger. Jeg holdt ferie fra seriekrukken i juli, og kom heller ikke videre med mit læsemål om at afslutte flere serier, men til gengæld er jeg nu kun en enkelt bog fra at være i mål med mit 2025-læsemål for engelske bøger. 
Og lad os så se på, hvad jeg fik læst i juli. 

Det blev til en enkelt genlæsning i juli, nemlig:

D. E. Stevenson: Røre i andedammen (Barbara Buncle 1)

Jeg fik også læst 2 fagbøger, hvoraf den ene var helt nyindkøbt, og den anden havde stået i reolen i flere år. 
Bøgerne var:

Stephanie True Peters: Percy Jackson & the Olympians - A Guide to Gods & Monsters

Harry Potter - A History of Magic

Derudover fik jeg læst 9 meget blandede bøger, som talte både helt nye og reolveteraner imellem. 
Bøgerne var:

Garmark, Remar og Thorsteinsson: Døden på Bogmessen (Hoff-serien 6)
Serien er i gang. 

Garmark, Mortensen, Remar og Thorsteinsson: Døden på Krimimessen (Hoff-serien 7)
Serien er i gang. 

Christoffer Holst: Solskin og parmesan

Richard Osman: Den sidste djævel skal dø (Torsdagsmordklubben 4)
Serien er ajour. 

Johanne Bille: Sommer i Boghandel Blåregn (Boghandel Blåregn 1)
Serien er påbegyndt. 

Laurie R. King: Island of the Mad (Mary Russell and Sherlock Holmes 15)
Serien er i gang. 

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10 (Lo Blacklock 1)
Serien er påbegyndt.

Hazel Prior: På rejse med pingviner (Veronica McCreedy 1)
Serien er påbegyndt.

Alexis Hall: Rosaline Palmer får sin bid af kagen (Winner Bakes All 1)
Serien er påbegyndt. 

Det blev også til en enkelt tegneserie i juli. 
Tegneserien var:

Ers og Dugomier: De forældreløse (Hell School 2)
Serien er ajour. 

I alt fik jeg læst 12 bøger og 1 tegneserie. Af dem var 2 fagbøger, 4 nyanskaffelser og 1 genlæsning. 3 var på engelsk. Jeg fik påbegyndt 4 serier, læst videre i 2 og kom ajour med 2. 
I august står læsningen på anmeldereksemplarer, og så skulle jeg også gerne videre med mit serie-læsemål, hvis jeg skal have en chance for at gennemføre det inden året er slut. Jeg har besluttet mig for at forlænge pausen for seriekrukke-udfordringen indtil oktober, da jeg gerne vil koncentrere min læsning om anmeldereksemplarer, og ved, at jeg får meget travlt i august og september. 
Derudover byder august på havearbejde, praktiske husprojekter inde og ude, ekstravagter og festivalarbejde i lange baner.