lørdag den 4. april 2020

Det endelige opgør

Det endelige opgør er 3. og sidste bind af Kristoffer J. Andersens Summoner-trilogi.

Pelle, Julie og Villads har kæmpet mod to hidkaldere, og mod alle odds overlevet. Efter deres sidste kamp besluttede de aldrig mere at spille spil, hvor de kunne risikere at støde på hidkaldere. Brætspil, kortspil, figurspil - alt er bandlyst. Altså med undtagelse af computerspil. For hidkalderne spiller jo ikke computerspil...
Til en spilmesse bliver de tre venner udvalgt til at teste et nyt virtual reality-spil, og selvom venskabet imellem dem knager, fordi både Villads og Pelle er interesserede i at blive mere end venner med Julie, så stiller de alle tre op. I starten går det godt, men pludselig bliver spillet til dødelig alvor, og det går op for Pelle og hans venner, at hidkalderne ikke er færdige med dem endnu.
Men hvordan vinder man et spil, som foregår inde i ens hoved? Og kan de overhovedet vinde over hidkalderne?

Det endelige opgør er en forrygende finale på en rigtig god serie, og selvom bogen for mig ikke helt levede op til forrige bind, så var jeg stadig rigtig godt underholdt fra start til slut.
Sproget er letlæst og flydende, og krydret med gamerudtryk, hvilket er med til at gøre spillets univers levende og realistisk. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og rappe replikker og en god portion humor binder det hele sammen på smukkeste vis. Især GPS-scenen fik mig til at grine, så tårerne trillede.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par overraskende twists undervejs, og historien er spændende, og fyldt med action, magi, virtual reality, avatarer, venskab, forelskelse, jalousi, og kampen for overlevelse. Det er en historie om godt og ondt, om at stole på hinanden, og, ikke mindst, stole på sig selv. Men også en historie om hvor langt man vil gå for at vinde - og prisen for sejren. Mest af alt er det dog en historie om venskab, og derfor irriterede det mig en smule, at trekantsdramaet, som efterhånden er næsten obligatorisk i bøger til tweens og teenagere, kom til at fylde så meget, som det gjorde, for en af de ting, jeg syntes var så fedt i de første to bind, var netop venskabet mellem Pelle, Julie og Villads, og den måde, de komplimenterer hinanden på, både i den virkelige og i spillenes verdener. Når det så er sagt, så er Det endelige opgør en rigtig god slutning på trilogien, og jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik, selvom det gik lidt vel hurtigt til sidst. Serien bliver i dette bind tilført et godt drys science fiction med hele computerspilselementet, og det fungerer rigtig godt sammen med fantasyelementet fra de tidligere bind.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom dynamikken mellem de tre venner har ændret sig en del, og er præget af Villads' og Pelles indbyrdes jalousi, så fungerer den stadig godt. Pelle har udviklet sig en del fra første bind. Han er blevet mere selvsikker, og selvom han stadig har problemer med selvværdet, og ikke altid stoler på sine egne evner, så har venskabet med Villads og Julie gjort ham mere udadvendt og roligere. Også selvom hans følelser for Julie både forvirrer ham, og gør ham usikker. Julie kan godt lide både Pelle og Villads, og gør alt for at bevare venskabet mellem dem alle tre, men bliver frustrerer over de to drenges indbyrdes jalousi og kamp om hende. Hun er god til at løse opgaver i spillet, men ikke altid lige god til at overføre opgaveløsningen til det virkelige liv. Villads er cool, intelligent og selvsikker udadtil, men usikker i forhold til piger, og især Julie, og det gør venskabet med Pelle noget usikkert. Hans bemærkninger sætter venskabet yderligere på prøve, og hans frustrationer over Pelles manglende selvtillid gør det ikke bedre. Alligevel supplerer de tre hinanden godt, når man ser bort fra drengenes jalousi og Julies frustrationer, og det giver sig især til udtryk i spilsituationerne. Af andre bipersoner var jeg især vild med Villads' avatar, hvis personlighed er så diametralt modsat Villads', at jeg betragter avataren som sin egen person, og ID, som både var øretæveindbydende og hurtigttænkende.
Selvom der gik lidt for meget trekantsdrama i Det endelige opgør, og det gik lidt for hurtigt til sidst, så var jeg vild med humoren, actionscenerne og personerne, og bogen afsluttede trilogien på en rigtig fin måde. Fans af serien vil også kunne lide den underholdende og latterkrampegivende afslutning, og bogen får mine varmeste anbefalinger.

Ingen kommentarer: