lørdag den 31. august 2024

Læsestatus for august

August synger på sidste vers, og det er blevet tid, til at gøre status, over måneden, der gik. 
En måned, hvor jeg havde rigtig travlt på arbejdet, primært på grund af Fantasyfestivalen, der nu nærmer sig med raske skridt. Det blev en måned fyldt med møder, praktiske detaljer og masser af Excel-ark, men også ekstravagter, da der stadig er kolleger, der holder ferie. 
Måneden bød desværre også på sygdom, selvom det heldigvis ikke var af den langvarige slags. 
Det blev også til en lille smule havearbejde i månedens løb, selvom jeg ikke nåede helt i mål med lugningen. 
Læsemæssigt var det ikke den bedste måned. Jeg havde ikke regnet med at få læst det store, da jeg vidste, jeg ville få travlt, men havde dog håbet, at få læst bare lidt mere, end det blev til. Jeg fik nemlig ikke læst en eneste bog, og havde det ikke været for tegneserier, havde jeg slet ikke fået læst noget. 
Det bliver derfor også en meget kort læsestatus denne gang, da jeg ikke har ret meget at vise frem. 
Jeg fik nemlig kun læst 7 tegneserier. 
De var:

Franquin:
Viggo - Kviks kontorbud (Vakse Viggo 1)
Viggo kobler fra (Vakse Viggo 2)
Viggo ordner kontrakterne (Vakse Viggo 5)
Viggo kontra Kvik (Vakse Viggo 10)
Balladen om Viggo (Vakse Viggo 13)
Viggo eller og kaos (Vakse Viggo 14)
Viggo slår sig løs (Vakse Viggo 15)

I alt fik jeg læst 7 tegneserier i august. 
I september håber jeg at få færdiglæst et par af de bøger, jeg er i gang med, men har ellers ikke nogle læseplaner, da jeg ved, jeg kun får mere og mere travlt fra nu af, og derfor næppe får læst ret meget. 
Heldigvis har jeg ferie i slutningen af måneden, og kan puste ud efter Fantasyfestivalen. Men ellers står september på masser af arbejde, Fantasyfestival, og måske en biograftur. 

Ingen kommentarer: