lørdag den 4. maj 2024

Book Haul #4

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Ingen måned uden nye bøger i reolen, og april var, som I kan se, ingen undtagelse. Jeg havde godt nok ikke regnet med, at stakken af nye bøger ville blive helt så stor, men en kombination af bogudsalg, forudbestillinger og gode brugtbogstilbud, fik hurtigt stakken til at vokse. Og der er stadig et par pakker på vej. 
Men lad os bare komme i gang. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I april fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer. 
Bøgerne er:

Josefine Ottesen: Edderkoppedronningen (Liljas eventyr 2). Forlaget Alvilda.

Jakob Leth: Livstræets indre (Når runesten revner 3). Forlaget mellemgaard.

Malene Sølvsten: Høstnat. Forlaget Gyldendal. 

Tilbage i 2023 forudbestilte jeg en bog fra The Broken Binding, og i april dukkede den, lettere forsinket, op. Bogen har både sprayed edges og metalfolie på den nøgne hardback, og den er virkelig flot. 
Den er: 

T. Kingfisher: Nettle and Bone

Jeg havde forudbestilt en bogboks med 2 bøger fra Tellerup, og også den kom ind ad døren i april. Bøgerne har utroligt flotte sprayed edges, er signeret af forfatteren, og blev ledsaget af forskellige goodies. 
Bøgerne er:

Julie Midtgaard:
Skyggespil (Dronningens Udvalgte 1)
Maskespil (Dronningens Udvalgte 2)

Og apropos Tellerup, så kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig, da de startede deres lagersalg i denne uge, og derfor flyttede 3 bøger mere ind i reolen. 
De er:

Line Wenzel: I min blinde vinkel

Gillian Bradshaw: Magtens purpur

Michael Kamp: Kokainer

Jeg købte også en enkelt bog hos Antikvariat.net. 
Bogen er:

Mette Finderup: Støvets land (Shilla 2)

Gennem Facebook købte jeg 6 brugte bøger, nemlig:

Guy Gavriel Kay:
Sommertræet (Fionavar-Gobelinen 1)
Den vandrende ild (Fionavar-Gobelinen 2)
Den mørkeste vej (Fionavar-Gobelinen 3)

The Mad Scientist's Guide to World Domination

Jonathan Stroud: Salomons ring (Bartimæus 0)

Terry Pratchett: Nation

Jeg købte også 2 brugte bøger hos Saxo. 
Bøgerne er:

Dorothy L. Sayers:
Peter Wimsey vejrer mord (Peter Wimsey 7)
De ni klokkeslag (Peter Wimsey 9)

Sidst, men bestemt ikke mindst, blev det til 4 bøger og 4 tegneserier hos Saxo, hvoraf 2 var forudbestillinger. 
De er:

Roger Leloup:
Robotter fra nær og fjern (Yoko Tsuno samlebind 6)
Mørkets maskepi (Yoko Tsuno samlebind 7)
Trusler mod jorden (Yoko Tsuno samlebind 8)

CED og Morin: Megaond (Mørkets fyrste praktikant 5)

Boris Hansen: Det lysende hjerte (Tavse verdener 3)

Luna Harley: Jeg har det fucking fint

Julie Kagawa: Lightningborn (Storm Dragons 1)

Gabriel García Marquez: Vi ses i august

I alt flyttede 22 bøger og 4 tegneserier ind i perioden 30. marts til 4. maj. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 9 brugte, 3 særudgaver, 5 forudbestillinger og 4 på engelsk. 
I maj skulle stakken gerne være noget mindre. Jeg har godt nok et par bogpakker på vej, men regner ikke med, at det bliver til større køb derudover. Men det troede jeg jo heller ikke ville ske i april, så hvordan det ender, vil vise sig. 

torsdag den 2. maj 2024

The Final Book Support Group Readathon #2

Så er det i morgen, 12. runde af The Final Book Support Group Readathon går i gang. Readathonet er skabt af BookTuberen Steph Loves, og går i al sin enkelhed ud på at afslutte serier.
Readathonet foregår cirka hver anden måned, og længden skifter fra gang til gang. Denne gang er det en lang weekendversion, som starter 3. maj og slutter 6. maj. 
Jeg har kun deltaget i readathonet en enkelt gang før, og selvom det ikke var den store succes, skal det ikke afholde mig fra at kaste mig ud i det igen. Heller ikke selvom jeg skal arbejde lørdag, og til læsekredsmøde mandag, og derfor næppe får læst det store to af dagene. 

Til readathonet hører en bingoplade med forskellige prompts (se ovenfor), man kan lade sig inspirere af, men det er ikke noget krav, at man gennemfører dem. Det er da også begrænset, hvor mange af dem jeg har planer om at udføre, men Final Book kommer jeg i hvert fald til at gennemføre.

På Steph Loves kanal kan du høre mere om readathonet, regler og prompts. Se med lige her:

Min TBR består af to seriefinaler:

Jakob Leth: Livstræets indre (Når runesten revner 3). Anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard. 270 sider. 

Sabaa Tahir: En himmel bag stormen (An Ember in the Ashes 4). Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 564 sider.

I alt 834 sider, hvilket burde kunne lade sig gøre, selv med arbejde og en dag mindre til at læse. Skulle jeg få tid til at læse mere, har jeg et par seriefortsættelser, jeg kan kaste mig over. Jeg vil forsøge at opdatere på Instagram under readathonet med hashtagget #thefinalbooksupportgroup.

onsdag den 1. maj 2024

Læsestatus for april

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Så blev det maj, med solskin, varme og forår i luften. Men før jeg for alvor kan kaste mig over den nye måned, skal der tages afsked med april. 
April startede ud med en uges tiltrængt påskeferie, som dog ikke bød på de vilde projekter, da jeg stadig var i gang med at komme mig, efter marts' sygdom. Det blev dog til et enkelt besøg fra mine forældre, hvilket var rigtig hyggeligt. Senere på måneden fik jeg familiebesøg igen, da min moster kiggede forbi. 
Arbejdsmæssigt fyldte Fantasyfestivalen rigtig meget. Vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på programmet, og der er mange brikker, der skal falde på plads. 
I april deltog jeg i et enkelt readathon, nemlig Dewey's 24 Hour Readathon, hvilket var rigtig dejligt. Jeg nød i den grad at fordybe mig i bøgernes verden i et helt døgn, og fik da også læst en del. 
I det hele taget var april en god læsemåned. Jeg fik godt nok ikke læst helt så mange anmeldereksemplarer, som jeg havde håbet på, men fik postet flere anmeldelser på bloggen end længe, ligesom jeg også fik lavet en ny Top 10 Liste, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Også selvom jeg ikke rigtig kom i gang med at bruge hjulet på min telefon. Jeg er stadig bagud med mine læseudfordringer, men er ikke bekymret for, at komme på ret kurs igen, da jeg føler, jeg endelig har fået læselysten og -overskuddet tilbage. 
Men lad os se på, hvad jeg fik læst. 

I april fik jeg læst 6 anmeldereksemplarer, som alle var graphic novels.
De var:

Malin Falch:
Anmeldereksemplarer fra Turbine forlaget. 
Serien er slut. 

Jeg fik læst 6 bøger under Dewey's 24 Hour Readathon, 
De var:

Josephine N. B. Valentin: For i dag er jeg uden dig 

Bo Eriksson og Lina Blixt: Monsterbestiarium 

M. C. Beaton: Agatha Raisin og den diabolske dyrlæge (Agatha Raisins Cotswoldsmysterier 2) 
Serien er i gang.

Lowe Aspviken: Den hemmelige rejse 

Johan Egerkrans: Drager 

Anna Grue: Blodigt bryllup (Anne-Maj Mortensen 5)
Serien er i gang. 

Derudover fik jeg læst en enkelt bog på engelsk, nemlig:


Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst en større stak tegneserier. 16 styk blev det til, og de var:

Bill Watterson: Kundskabens kræ (Steen & Stoffer 6)

Jim Davis:
Mandag igen! (Garfield 36)
Kogebøger ligger godt på maven (Garfield 37)
Snehunden glammer (Garfield 38)
Garfield giver piben en anden lyd (Garfield 41)
Fart over feltet (Garfield 42)
Start dagen med et smil (Garfield 48)
Femti, nemli'! (Garfield 50)
Arbejdet kalder (Garfield 52)
Jeg er ikke et rodehoved... jeg er organisationelt udfordret (Garfield 54)
Garfield på tynd is (Garfield 57)
Spise med grise (Garfield 59)
Garfield overvejer (Garfield 60)
Et gyldent håndtryk (Garfield 61)
Rigtige venner (Garfield)

Jouvray, Jurdic og Laude: Helvede, det er de andre! (Happy End 2)

I alt fik jeg læst 7 bøger og 22 graphic novels/tegneserier. Af dem var 6 anmeldereksemplarer, 2 fagbøger og 1 på engelsk. Jeg fik afsluttet en serie, og læst videre i 2. 
I maj vil jeg sætte fokus på anmeldereksemplarerne, og forsøge at få gang i hjulet. Jeg fortsætter derfor med at holde pause fra mine andre læseudfordringer, indtil jeg er kommet længere ned i stakken af anmeldereksemplarer. 
Jeg har planer om at deltage i et enkelt readathon i maj, nemlig The Final Book Support Group Readathon, hvor jeg håber at få afsluttet et par serier. 
Derudover byder maj på flere fridage, et forfatterarrangement, læsekredsmøde, arbejde og havearbejde.