The Final Support Group Readathon er skabt af BookTuberen Steph Loves, og går i al sin enkelhed ud på at afslutte serier. Readathonet foregår cirka hver anden måned, og længden varierer fra gang til gang.
Denne gang varer readathonet en uge, fra mandag 22. juli til og med søndag 28. juli, og selvom timingen kunne være bedre, da det denne gang ramler sammen med min første arbejdsuge efter sommerferien, så håber jeg alligevel at få læst en del.
Til readathonet hører en bingoplade med forskellige prompts (se ovenfor), man kan lade sig inspirere af, men det er ikke noget krav, at man gennemfører dem. Det er da også begrænset, hvor mange af dem jeg har planer om at udføre, men Final Book kommer jeg i hvert fald til at gennemføre.På Steph Loves kanal kan du høre mere om readathonet, regler og prompts. Se med lige her:
Kazu Kibuishi: Bølgerytter (Amulet 9). 264 sider.
Tomi Adeyemi: Hævnen (Children of Blood and Bone 2). Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 386 sider.
Gry Kappel Jensen: Natskygge (Rosenholm-trilogien 3). Anmeldereksemplar fra Turbine forlaget. 598 sider.
Jeanette Sigtenborg: Fjendeland (Legendens ridder 2). Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup & Co. 231 sider.
Jeanette Sigtenborg: Kongens hemmelighed (Legendens ridder 3). 322 sider.
I alt er stakken på 2071 sider, hvilket er til den ambitiøse side, og jeg forventer da heller ikke, at jeg får læst dem alle sammen i den kommende uge. Men så er der lidt at vælge imellem.
Jeg vil forsøge at opdatere min fremgang løbende på Instagram med hashtagget #thefinalbooksupportgroup.
Jeg vil forsøge at opdatere min fremgang løbende på Instagram med hashtagget #thefinalbooksupportgroup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar