Månedens læsetema var Drager, og selvom jeg ikke nåede alle de bøger jeg gerne ville, så fik jeg dog gjort et indhug i nogle af mine ulæste bøger, og ikke mindst færdiggjort Arven-serien, som jeg har været i gang med alt for længe. Et par af mine modtagne anmeldereksemplarer passede også ind i temaet, og kommer derfor til at figurere to gange i oversigten over læste bøger.
Ialt fik jeg læst 11 bøger og 7 tegneserier i marts, og det er jeg egentlig meget godt tilfreds med, for et par af bøgerne var temmelig tykke.
Vi starter som altid med anmeldereksemplarerne.
I marts fik jeg læst 5 anmeldereksemplarer.
De var:
Julie Kagawa: Soldaterne (Sagaen om Talon 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.
Serien er ajour.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er ajour.
Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2 - Syv uhyggelige historier
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Joe Abercrombie: Den Halve Konge (Det Splintrede Hav 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på Bookeater.dk.
Serien er påbegyndt og ajour.
Lene Dybdahl: Skyriel (Ovanienprofetierne 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, modtaget som gave til Bogbloggertræf 2016.
Serien er påbegyndt og ajour.
Månedens læsetema var som sagt Drager, og det gik rigtig godt. Jeg havde valgt læsetemaet fordi dragen er mit yndlingsfantasyvæsen, og jeg havde en del ulæste bøger med drager stående i reolerne, hvoraf nogle efterhånden havde stået ulæste i flere år. Jeg nåede absolut ikke at læse alle mine ulæste drage-bøger, men jeg fik dog gjort et indhug i dem, og genoplevet dragemagien.
Hele 6 bøger passede ind i månedens læsetema, herunder 2 anmeldereksemplarer, som derfor kommer på listen igen.
Bøgerne var:
Naomi Novik: Temeraire
Serien er påbegyndt.
Genlæsning. Anmeldt i december 2016.
Julie Kagawa: Soldaterne (Sagaen om Talon 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic.
Serien er ajour.
John Moore: A Fate Worse Than Dragons
George R.R. Martin: Isdragen
Lene Dybdahl: Skyriel (Ovanienprofetierne 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, modtaget som gave til Bogbloggertræf 2016.
Serien er påbegyndt og ajour.
Christopher Paolini: Arven (Arven 4)
Serien er slut.
Fantasylæsekredsen bog i marts var en bog, som jeg både havde læst flere gange før, og som passede ind i månedens læsetema. Derfor er den også to gange på listen.
Bogen var:
Naomi Novik: Temeraire
Serien er påbegyndt.
Genlæsning. Anmeldt i december 2016.
Jeg fik også læst en enkelt fantasybog som hverken var et anmeldereksemplar eller en del af læsetemaet, men derimod en del af en af mine yndlingsserier, som jeg langsomt er ved at arbejde mig igennem.
Bogen var:
Sherrilyn Kenyon: Dream Chaser (Dark-Hunter 14)
Serien er i gang.
En enkelt af månedens bøger var hverken fantasy eller et anmeldereksemplar, men en biblioteksbog som jeg havde været skrevet op til et stykke tid, og som jeg desværre blev en smule skuffet over.
Bogen var:
Nina George: Det litterære apotek
Og sidst men ikke mindst fik jeg læst hele 7 tegneserier i månedens løb. En enkelt kunne ikke komme med på billedet da jeg læste den mens jeg var på besøg ved mine forældre, men resten er.
Tegneserierne var:
Zits - Alene hjemme
To gorillaer og en falsk kardinal (Sammy 32)
Zits - familiebånd
Når der går kage i det! (Basserne 100% 31)
Zits - Fanget!
Zits - Hm, måske i den anden taske?
Tvekampen (Asterix 4)
Alt i alt en god læsemåned, hvor man må sige at læsetemaet i den grad var en succes. Over halvdelen af de læste bøger passede ind, og de fleste var ovenikøbet rigtig gode.
Jeg fik afsluttet en enkelt serie, og kom ajour med 4 andre, og så fik jeg gjort et indhug i mine anmeldereksemplarer, og fik læst et par af mine rigtig tykke bøger, så jeg er godt tilfreds.
Læsetemaet i april er Tyve og lejemordere, og jeg glæder mig rigtig meget til at få læst nogle af de bøger jeg har stående hvor hovedpersonerne bevæger sig på skyggesiden. Derudover håber jeg at få læst nogle flere bøger i stakken med anmeldereksemplarer, herunder den bog som jeg efterhånden har været i gang med et stykke tid, og som jeg gerne snart vil være færdig med. Forhåbentlig sker det i løbet af weekenden, men nu får vi se.
I april vil jeg deltage i hele to Readathons. Det ene er Dewey´s 24 Hour Readathon 29.-30. april, som jeg deltog i for første gang i oktober sidste år (læs mere om oplevelsen her). Jeg har allerede tilmeldt mig, og glæder mig rigtig meget til at sætte et helt døgn af til at læse. Det andet er TomeTopple Readathon som løber over 2 uger, fra 7. april kl. 23.59 til 20. april, og som går ud på at læse tykke bøger på over 500 sider. Readathonet er er skabt af nogle booktubere, og Julie fra bloggen MoeslundBøger har skrevet et rigtig godt indlæg om hvad det hele går ud på, som kan læses her. Readathonet strækker sig over påsken, og jeg regner derfor med at få læst en del bøger. Jeg har et par kandidater på listen, og håber på at få læst hele Trone of Glass-serien - også selvom bind 2 ikke helt kommer op på 500 sider. Som en ekstra bonus passer serien ind i april måneds læsetema, og jeg håber på at komme ajour før sidste bind udkommer til september.
Derudover vil jeg vende tilbage til Top 10 Listerne. Ambitionen var fra starten at lave en liste om måneden, men de sidste to måneder har overskuddet og tiden bare ikke været der, så derfor er det gået lidt i stå. Jeg har dog allerede et par af listerne på papir, så jeg håber at kunne få dem overført til bloggen inden alt for længe. Minimum en skulle gerne komme på bloggen i løbet af april.
Hvordan har jeres læsemåned været? Og er der nogle Readathons I overvejer at deltage i, i april?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar