Der er gået et stykke tid siden Mrs. McLachlan forsvandt, og familien Strega-Borgia savner hende umådeligt. Ingen savner hende dog mere end børnene Titus, Pandora og Damp, og de nærer alle et desperat håb om, at deres barnepige vender tilbage.
Midt i sorgen bliver familien ramt af endnu et slag. Marie Bain, familiens uduelige og hævngerrige kokkepige, melder Luciano til politiet for adskillige mord, og han bliver prompte arresteret.
Mens børnenes mor falder fra hinanden i forsøget på at få Luciano løsladt og pleje sin graviditet, får Damp en ny flyvende ven, og slottet to nye beboere: Titus' bandmedlem Rand, som også er søn af Lucianos advokat, og Minty, den nye, midlertidige, barnepige.
Det er dog kun begyndelsen på de prøvelser, familien står over for. Kan Titus, Pandora og Damp redde deres familie og barnepige før det er for sent? Og hvem står bag de mange ulykker?
Jeg er stadig helt pjattet med den her serie, og med Deep Water bliver der skruet op for såvel katastrofer som følelser.
Sproget er, som i de forrige bind, letlæst og flydende, med billedskabende beskrivelser, velfungerede dialoger og masser af humor. Forfatteren forstår at lege med sproget, og jeg elsker de mange ordspil, der er blevet flettet ind. Selvom stemningen er mørkere i dette bind, så gør den varme humor, at man som læser ikke kan lade være med at grine sig igennem selv de mest dystre scener, og de skæve illustrationer er med til at gøre såvel omgivelser som personer levende.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists og gakkede plotdrejninger, der gør det umuligt at forudse, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med magi, mytiske væsener, forræderi, hævn, grådighed, mysterier, talende dyr, sleske advokater, sorg, savn, kærlighed, dæmoner, mafiosoer, ondskab og familie.
Personerne er levende og nuancerede, og umulige ikke at elske. Titus er i den grad blevet teenager, og har dannet et band. Han forsøger at være stærk for både sine søskende og sin mor, men veksler mellem modenhed og usikkerhed. Pandora nærmer sig også teenageårene, og er blevet mere alvorlig siden Mrs. McLachlan forsvandt. Hun har kastet sig over fotografering og computere, og er desperat efter at få sin barnepige tilbage. Af bipersonerne får især Damp mere scenetid i dette bind. Damp savner Mrs. McLachlan forfærdeligt, og forsøger at bruge sine voksende magiske kræfter til at bringe hende tilbage. Et møde med en flagermus sætter jagten på nye evner i gang. Også den forsmåede og hævngerrige kokkepige Marie Bain får mere scenetid i dette bind, da hun beskylder Luciano for mord. Og hendes motiv: Harme over, at familien ikke bryder sig om hendes mad, som hun selv mener er uovertruffen. Derudover vender både S'tan og Don Lucifer tilbage, med masser af onde planer, ligesom den nye barnepige Minty, Titus' bandmedlem Rand, og hans sleske advokatfar gør deres entre. Familiens uhyrer og talende dyr dukker selvfølgelig også op, mens butleren Latch forsøger at holde sammen på familien, og Baci og Luciano går i spåner. Og Mrs. McLachlan? Det må man læse bogen for at finde ud af.
Deep Water var et både varmt og dystert gensyn med et univers og et persongalleri som jeg holder rigtig meget af. Er man, som jeg, fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste (og sidste) bind i serien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar