Sider

fredag den 30. august 2024

Book Haul #8

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Det ser måske ikke sådan ud, men faktisk købte jeg ikke en eneste bog i august. For én gangs skyld lykkedes det mig at holde mig i skindet, trods diverse fristelser, og i stedet spare sammen til mit kommende indkøbsorgie til Fantasyfestivalen. Jeg ved godt, at der stadig er et par dage af måneden tilbage til at bryde mit forsæt i, men med successen indenfor rækkevidde håber jeg, at jeg kan holde kreditkortet i ro bare et lille stykke tid endnu. 
Det betyder dog ikke, at jeg ikke fik bøger ind ad døren i august. Forudbestillinger, abonnementet hos The Broken Binding og anmeldereksemplarer fra søde forlag har holdt indkøbsabstinenserne i ro, og samtidig givet en pæn stak til månedens Book Haul. 
Og med denne indledning, er det vist tid til at se på, hvilke bøger jeg har fået samlet sammen denne gang. 

Som altid begynder jeg med anmeldereksemplarerne. I august fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag. 
Bøgerne er:

Mads Schack-Lindhardt: Skyggesværdet (Nattens Skygger 1). Forlaget DreamLitt.

Jacob Hedegaard Pedersen: Sejrherre (Krigen 3). Forlaget DreamLitt.

Gry Kappel Jensen: I den mørke skov (Eventyrsagaerne 1). Turbine forlaget. 

Jeg havde en enkelt forudbestilling fra Saxo, der dukkede op i august, nemlig:

Ovids eskapader

Julis abonnementsbog fra The Broken Binding var forsinket, og dukkede derfor først op i august, sammen med augusts bog. 
Bøgerne er:

Fonda Lee:
Jade City (The Green Bone Saga 1)
Jade War  (The Green Bone Saga 2)

Derudover havde jeg forudbestilt 3 special editions hos The Broken Binding, som ankom i løbet af måneden. Alle tre i øvrigt signerede. 
De er:

Lev Grossman: The Bright Sword

Raymond E. Feist: A darkness returns (The Dragonwar Saga 1)

T. Kingfisher: A Sorceress comes to call

I alt flyttede 9 bøger ind i perioden 3.-30. august. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 4 forudbestillinger og 2 abonnementsbøger. 3 var signerede, og 6 havde sprayed edges. 5 var på engelsk. 
I september har jeg et par forudbestillinger på vej, blandt andet fra The Broken Binding. Derudover ved jeg, at jeg kommer til at købe mange bøger til årets Fantasyfestival. Jeg håber dog at kunne holde igen med købene derudover, så jeg ikke går shop amok hele måneden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar