søndag den 21. juni 2020

Ghost Story

Ghost Story er 13. bind af fantasyserien The Dresden Files, skrevet af Jim Butcher.

Der er gået et halvt år, siden Harry Dresden tilintetgjorde vampyrernes røde hof for at redde sin datter. Men ødelæggelsen har efterladt et magtvakuum, og uden en troldmand i byen, er Chicago udsat for konstante angreb fra overnaturlige kræfter, som ønsker at flytte ind.
Alt det ved Harry dog intet om. For kort efter at have befriet sin datter, blev han dræbt af ukendte kræfter og eller personer, og nu står han over for en skillevej: Enten vender han tilbage til Chicago som spøgelse, og finder ud af, hvem der dræbte ham, eller også bevæger han sig videre til efterlivet. Men vælger han det sidste, vil tre af hans venner dø.
Ikke overraskende vælger Harry at vende tilbage til Chicago, men meget har forandret sig, og de venner, han ønsker at redde, er mistænksomme over for ham. Og det hjælper ikke, at han har brug for en oversætter, for overhovedet at kunne komme i kontakt med dem. En oversætter, som har sine egne problemer, og sine egne grunde til ikke at stole på Harry.
For Chicago er under belejring af de døde, og som spøgelse er det ikke ligefrem nemt for Harry at hjælpe med at stoppe dem.

The Dresden Files er en af mine absolutte yndlingserier, men selvom bogen her var god, så var den for mig ikke en af de bedste i serien, og det tog mig faktisk et godt stykke tid, før jeg for alvor kom ind i historien.
Sproget er letlæst og flydende, og jeg elsker Harrys sarkastiske monologer og humor. Beskrivelserne er livagtige, de magiske kampe levende, og de popkulturelle indspark giver serien et ekstra løft.
Forfatteren formår at lade universet udvikle sig i hvert eneste bind, og denne bog var ingen undtagelse. Ikke nok med, at spøgelser og onde ånder kom mere på banen, som læser lærer man også forfatterens - eller i hvert fald Harry Dresdens - version af efterlivet at kende, og det er fantastisk at opleve, hvordan det hele knytter sig sammen, og gør universet levende og troværdigt.
Handlingen er godt skruet sammen, med nogle gevaldige twists undervejs, og især slutningen, og morderens identitet, kom bag på mig. Historien er spændende, men det tog lidt tid, før den for alvor kom i gang, og det, sammenholdt med de anderledes relationer personerne imellem, som følge af Harrys behov for en oversætter, endte med at trække historien lidt ned for mig. Det betød dog ikke, at historien manglede action, magi, spøgelser, overnaturlige væsener, intriger, sorg eller desperation, men bare, at den for mig ikke kom helt op at ringe.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg kunne rigtig godt lide den måde, forfatteren formår at vise, hvordan en persons død (Dresdens), kan påvirke de mennesker, der kendte ham, og hvordan de hver især vælger at tackle den sorg. Harry er stadig en af mine yndlingshovedpersoner. Han er modig, intelligent, sarkastisk og selvopofrende, men også impulsiv, hvilket giver både ham og hans venner problemer på halsen. Også selvom han denne gang er tvunget til at tænke sig om, fordi han ikke bare kan kaste sig ind i konfrontationer med fjenden som spøgelse. Af bipersonerne var det især Harrys lærling Molly, som jeg følte med. Harrys død, og de rædsler, hun oplevede i kampen med det røde hof, har haft en enorm psykisk indvirkning på hende, og det hjælper ikke, at hun har været tvunget til at træde i Harrys sted som magisk beskytter af Chicago. Jeg kunne også godt lide, at to tidligere ret perifære bipersoner, Mort og Butters, fik mere scenetid, men selvom især Mort fik mere dybde, så savnede jeg Harrys samspil med Murphy og de andre, og især førstnævnte syntes jeg virkede hård og mistænksom.
Selvom jeg havde lidt startproblemer med bogen, så endte jeg alligevel med at være godt underholdt, og de sidste 200 sider blev slugt i et stræk. Fans af serien vil helt bestemt nyde gensynet med Harry, selvom tempoet er sat gevaldigt ned efter adrenalinchokket i Changes, og slutningen gør, at der ikke kommer til at gå lang tid, før jeg kaster mig over næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: