Anna er en omega. En varulv uden for den almindelige rangorden, som har den evne, at hun kan tilføre harmoni blandt varulve. Det er dog først noget, Anna selv har lært fornylig, selvom hun har været en varulv i 3 år. Hendes gamle flokleder gjorde nemlig alt for at skjule sandheden for hende, og gøre hende underdanig ved hjælp af vold og voldtægt.
Men da Marrokkens søn Charles dukkede op i Chicago for at undersøge hendes gamle flokleder, knyttede hans ulv uventet et magebånd med Annas ulv, og nu, hvor Annas gamle flokleder, hans mage og hendes største plageånd alle er døde, er Anna endelig fri. Eller, næsten fri, for magebåndet eksisterer stadig, og Anna er nu på vej til et nyt liv med Charles i Marrokkens territorium.
Det er dog ikke uden komplikationer, for Anna er stærkt præget af hvad hendes tidligere flokleder udsatte hende for, og selvom hendes ulv ikke er i tvivl, så tøver Anna selv med at knytte bånd til Charles.
Samtidig forsøger hun at finde ud af hvem - og ikke mindst hvad - hun er, nu hvor sandheden endelig er kommet for en dag. Og det hele bliver endnu mere kompliceret, da Marrokken, trods Charles' sårede tilstand, sender ham ud for at finde en varulv, som har angrebet flere folk i hans territorium. Anna insisterer på at tage med, hvad Charles ikke er vildt begejstret for, af flere grunde.
Det viser sig dog snart, at det Charles og Marrokken troede var en rutinemission, er langt farligere, end de kunne have forestillet sig. For noget lurer i bjergene, og Anna og Charles' forhold bliver sat på en hård prøve.
Alpha and Omega-serien er en spin of-serie til Patricia Briggs' serie om Mercy Thompson, og selvom jeg ikke var helt lige så vild med dette første bind, som med Mercy-serien, så var bogen stadig virkelig god.
Sproget er letlæst og flydende, med en god portion humor, rapkæftede personer og livagtige beskrivelser. Jeg kunne næsten mærke kulden, mens Anna og Charles traskede rundt i bjergenes sne, og føle de usynlige øjne på mig, mens jeg læste bogen.
Universet var velkendt, da det foregår i det samme univers som Mercy-serien, og nogenlunde samtidig med de første to bøger i den serie, men alligevel dukkede der nye informationer op, og både Marrokkens floks indbyrdes forhold, og varulvenes rangorden og liv blev tydeligere, og fik mere kød på.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af spænding, kærlighed, action, varulve, og sort magi, men også voldtægt, vold, og konsekvenserne af dem, bliver viklet ind i historien undervejs. Bogen bevæger sig på grænsen mellem urban fantasy og paranormal romance, godt hjulpet på vej af, at der ikke er ret meget "urban" over varulvelivet i bjergene, men tipper aldrig over, og bliver til ren kærlighedshistorie.
Personerne er levende og menneskelige, med egne historier, styrker og svagheder. Jeg faldt ikke for Anna og Charles på samme måde, som jeg gjorde det for Mercy og Adam, men jeg endte alligevel med at holde meget af dem. Anna har været udsat for fysiske overgreb og psykisk tortur lige siden hun blev forvandlet til varulv, og har svært ved at vende sig til tanken om, at hun ikke er en submissive ulv, men en omega, og derfor ikke længere er underlagt alfaulvenes magt. Hun er bange for mænd, stille, og bruger sin ulvs styrke, for at komme igennem dagen. Selvom hun er tiltrukket af Charles - både fysisk og psykisk - så er hun også bange for at knytte sig for meget til ham, og blive såret igen, hvis han skulle vise sig at være ligesom de andre alfaulve hun har været udsat for. I takt med at hun lærer at bruge og acceptere sine omegaevner, vokser hendes selvtillid, og langsomt begynder hun at åbne op overfor Charles. Charles er en gammel ulv, og er vant til, at alle er bange for ham, på grund af hans rolle som sin fars lejemorder/enforcer. Hans ulvs knytten sig til Anna kommer fuldstændig bag på ham, og han ved ikke helt, hvordan han skal forholde sig til pludselig at have en mage. Og endda en mage, som er psykisk skrøbelig. Charles er vant til at være den stærke, og at andre ulve underkaster sig ham, men han indser snart, at han ikke ønsker Anna skal frygte eller underkaste sig ham. Det spirende forhold mellem Anna og Charles er rigtig godt og troværdigt beskrevet, og selvom det går hurtigt, virker det naturligt, når man tager deres ulvesider i betragtning. For selvom de to langt hen ad vejen opfører sig som mennesker, så er man ikke i tvivl om, at de også har en vildere og mere instinktiv side, og ulvene er ligeså meget en del af forholdet, som deres menneskesider er det. Af bipersonerne var jeg ret vild med Asil, den gamle varulv som måske/måske ikke er ved at blive sindsyg og styret af sine instinkter. Men som også er plaget af sin fortid og sin mages død, og som er passioneret rosedyrker. Jeg kunne også rigtig godt lide Walter, med hans psykiske problemer, traumer og mod - og jeg afskyr stadig Marrokkens mage Leah, som virkelig er en bitch.
Alt i alt en rigtig god start på serien, som jeg bestemt skal læse videre i. Kan man lide Patricia Briggs' Mercy-serie, og elsker man varulve og kærlighed, så kan bogen kun anbefales. Det er dog en god idé at læse de første bind i Mercy-serien og novellen om, hvordan Charles og Anna møder hinanden, først.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar